Kasper har stor erfaring inden for planlægning, projektering og tilsyn af en bred vifte af afløbstekniske anlæg, herunder bassinanlæg og pumpestationer. Kaspers omfattende projekterfaring med planlægning og projektering af store og komplicerede ledningsprojekter gælder såvel city-områder som mindre bysamfund. En af Kaspers specialistkompetencer er endvidere ledningsrenovering og -etablering ved opgravningsfrie metoder (NO DIG) herunder strømpeforing, tunnelering, styret underboring, pilotrørsboring mv. samt projektering heraf.


Kasper har desuden stor viden og erfaring med myndighedsbehandling og interessenthåndtering i forbindelse med fornyelses- og separeringsprojekter og er uddannet arbejdsmiljø-koordinator og kan forestå rollen i både projekterings- og bygge/anlægsfasen. Kasper er kendetegnet ved høj effektivitet, stor grundighed og kvalitetsbevidsthed.


Kasper er samtidig en dygtig og erfaren projektleder. Som projektleder har han ansvaret for effektiv daglig ledelse, der sikrer den aftalte fremdrift og økonomi frem mod de aftalte mål og leverancer, herunder inddragelse og sikring af ressourcer samt koordinering mellem fagligheder og grænseflader, både internt og eksternt. Det gælder bl.a. også sikring af god kommunikation og godt samarbejde i organisationen.

CV

UDDANNELSE 

Bygningsingeniør m. speciale i anlægsteknik, Ingeniørhøjskolen, Aarhus 2010

BESKÆFTIGELSE

• 2022 – CSConsult, Projektleder
• 2010-2022 – EnviDan A/S, Projektingeniør og Projektchef

KVALIFIKATIONER

Planlægning og projektering af anlægs- og afløbsprojekter, Byggeledelse, Tilsyn, NO DIG-løsninger: tunnelering, styret boring, pilotrørs-boring mv., Interessenthåndtering, Ledningskoordinering

KONTAKT

Tlf.: 42 12 54 77
Mail: kasper@csconsult.nu